Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i SFO'en

Ravsted Børneunivers SFO

 

Åbningstider

Morgen:  hver dag fra 06.30 til skolestart 07.45

Eftermiddag:  mandag – torsdag 13.15 - 16.30

Fredag: 13.15 – 15.30

Hver dag går vi de sidste 45 min. i Børnehaven

Sidste dag op til ferier: SFO åbner fra kl. 12.00

(efterårs- jule-, vinter- påske og sommerferie)

 

Morgen-SFO: Vi starter dagen stille og roligt med at hilse på hinanden og spise medbragt morgenmad. Børnene kan lege, eller være kreative med fx at farvelægge skabeloner eller perleplader.

SFO-mobilen: 21 54 80 21

Eftermiddags-SFO: Et eksempel på en ugeplan:

Mandag:           spille spil og digitale aktiviteter                                                                              

Tirsdag:              gymnastiksalen og kreative aktiviteter

Onsdag:            ugens bagværk, frugt eller mad over bål, hvor SFO er vært

Torsdag:            gymnastiksalen og kreative aktiviteter

Fredag:               fredagshygge med film og ps4

Da det er fritterbørnenes fritid, kan de selv vælge, om de vil deltage eller ej, der er rig mulighed for at være kreativ, lege eller slappe af.

Omkring 14.30 spiser vi frugt medbragt hjemmefra.

Vores SFO byder på et hav af aktiviteter:

Barbie, Lego, magneter, plus-plusser, klodser, biler, kuglebane, spil, bøger, PS4 og Just Dance, IPad til individuel Minecraft og læring, kasseapparat med penge, dukkekrog, bygge huler, hygge på madrasser, udklædningstøj, spille bold, hockey i gymnastiksalen, lege giftig jord, udendørs legeplads.

Af kreative ting kan nævnes:

Lave masker, halskæder, klip og klistre til højtiderne, lave gaver, æsker, nip-napper, arbejde med limpistolen, syr puder eller frugtposer.

Ravsted Børneunivers SFO’s fokuspunkter:

Leg og trivsel

Kreativitet og finmotorik

Kropsbevidsthed, robusthed og samspil

Nysgerrighed og medbestemmelse

 

 

Hvordan arbejder vi med vore fokuspunkter:

 

Leg og trivsel

Hvorfor er det vigtigt?

Ravsted Børneunivers vægter børnenes fritid og leg i SFO’en meget højt, da de her kan udvikle sociale kompetencer og fantasi. De kan danne venskaber og erfare, at de er en del af et større fællesskab på tværs af klasserne. De får en god forståelse for hinandens individuelle personligheder.

Hvordan gør vi?

Fritterbørnene er med til at bestemme fx aktiviteter og hvad vi bager næste gang. Vi tilbyder børnene forskellige rammer og giver dem mulighed for at vælge. Ved konflikter sætter vi ord på situationen og hjælper dem med at vælge de gode løsninger.

Hvordan kan vi se det på børnene?

Børnene leger sammen, hjælper, inspirer og trøster hinanden.

 

Kreativitet og finmotorik

Hvorfor er det vigtigt?

Her kan børnene udvikle deres egne kreative ideer, og der er mulighed for at de kan udforske forskellige metoder og vejen til det færdige resultat. De kan udvikle deres gå-på-måde, vedholdenhed og blive selvhjulpne mht. at håndtere forskellige redskaber.

Hvordan gør vi?

I SFO’en følger vi højtiderne, men vi lader også gerne vise børnene vej. Vi øver bl.a. med limpistol, syr, maler, tegner, arbejder med garn, træ og andre materialer.

 

Hvordan kan vi se det på børnene?

Børnene laver gaver til deres kære derhjemme eller til vennerne. De spiller teater for hinanden og gør brug af ting, de selv har lavet (billetter, mobiltelefoner, udklædning, skilte, møbler af papkasser osv.) Fritterbørnene inspirerer og hjælper hinanden.

 

Kropsbevidsthed, robusthed og samspil

Hvorfor er det vigtigt?

En god kropsbevidsthed (både fin- og grovmotorik) gør børnene mere sikre på egne samt andres evner. Robuste børn er mere sikre på sig selv og udviser også mere empati for andre. Dette styrker deres samspil og trivsel.

Hvordan gør vi?

Vi gør meget brug af vores dejlige, funktionelle gymnastiksal og dens redskaber. Børnene kan cykle eller svinge rundt med tove og ringe, samt at vi har et ekstra rum til rådighed, hvor der kan spilles bold. Vi laver også regel-lege som tic og dødbold.

I SFO’en kan vi tilbyde bevægelse på en mere legende måde, hvor der er rig mulighed for, at børnene kan prøve sig frem, også ved at gå fra og til og lige betragte tingene på afstand.

Vi møder børnene der, hvor de er, og udfordrer deres færdigheder ved at tilbyde forskellige aktiviteter: fx at spille et ukendt spil, at øve sjippetov, at kaste bolden i nettet, at smage på noget nyt, eller at færdiggøre et kreativt projekt.

Desuden hjælper vi dem med at sætte ord på deres følelser, så de kan blive bevidste om deres måde at kommunikere på og få nogle redskaber hertil.

Hvordan kan vi se det på børnene?

Børnene er glade for at være med til aktiviteterne i gymnastiksalen, i køkkenet eller udenfor, og de kan se, at de bliver bedre og bedre, når de har øvet sig (fx at sjippe eller ramme nettet med bolden)

Vore SFO-børn er glade børn, som er ihærdige og prøver sig frem. Når de lykkes, så giver de stolte udtryk for det og de roser også hinanden. Udover det, kan vi mærke det på deres sociale kompetencer, at de gode til at spørge om hjælp, og om de må være med i en leg.

Når vi bager vil børnene gerne hjælpe med tilberedningen. Undertiden skubber børnene også til deres grænser ved at smage noget nyt.

 

 

 

Nysgerrighed og medbestemmelse

Hvorfor er det vigtigt?

Da tiden i SFO’en foregår i børnenes fritid, kan de øve sig i at mærke efter, om de har lyst til at være med i en given aktivitet, eller om de hellere vil lege og dermed styrke deres fantasi og sociale kompetencer.

Nysgerrige børn er videbegærlige og lærer det, de spørger efter. I vores SFO kan børnene få kendskab til forskellige digitale redskaber (IPads, Pc, PS4) Det giver os mulighed til at diskutere bl.a. etik, kildekritik og IT-sikkerhed. (Personlige koder osv).

Hvordan gør vi?

I SFO’en bruger vi vores Smartboard/iPads til info-søgning og afslapning Vi tager spørgsmål op, som børnene er optagede af, fx emner fra deres undervisning, info om dyr, verdensmålene, kongehuset, corona og alt det løse.

Vi laver ønskekoncerter, stopdans osv., hvor børnene må vælge sangene.

Hvordan kan vi se det på børnene?

Børnene spørger dagligt efter information, en sang eller en bestemt tegneskabelon.

 

Litteratur vi bl.a. anvender: Sigsgaard E. ”Gode venner” (1983) og ”Skældud” (2019), Prehn A. ”Hjernesmart pædagogik” (2015), Brodersen A. ”Børn og motorik” (1995), Askland L. ”Børns opvækst” (2011)