MENU
Aula_close Layer 1

Forventninger om den bedste skole

Ravsted Børneunivers skal naturligvis være den bedste skole at lære og være på. Vi arbejder energisk på at opfylde dette store mål, men vi kan ikke klare opgaven alene. Det kræver et velfungerende og engageret samarbejde med jer forældre og børnene.

Ved Ravsted Børneunivers har vi fem punkter, der sætter fokus på samarbejdet, når den gode skole skal lykkes.

1. Vi forventer, at børnene møder:

  • Til tiden
  • Veludhvilet
  • Arbejdsparate (dvs. at børnene har haft en rolig morgen, har fået morgenmad og medbringer madpakke/frugt)

2. Vi forventer, at børnene er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel, samt tiltaler både voksne og andre børn i et pænt sprog.

3. Vi forventer , at børnene aldrig skal være i tvivl om, at forældrene bakker skolen op.

4. Vi forventer, at forældrene kigger i skoletasken og sammen med barnet føler medansvar for pennalhus samt tjekker tasken for sedler, følger med på skoleintra, sørger for at barnet har idrætstøj og håndklæde med og støtter barnets udvikling og indlæring.

5. Vi forventer, at skolen respekteres som en arbejdsplads for børn og voksne og at skolen har en høj prioritet i barnets liv, hvilket i praksis betyder:

  • At ferie i størst omfang holdes i skolens ferie
  • At forældrenes interesser og arbejde planlægges, så skolen ikke forsømmes.

 

Ravsted Skole ønsker en åben dialog

Målet er at skabe en glad skole for alle børn, medarbejdere og forældre

 

Vedtaget af fællesbestyrelsen den 24. april 2018